Orbital Shower på tech-messen CES 2023
Las Vegas, USA. Der var stor interesse, da Orbital præsenterede sin vandbesparende bruser Orbital Shower på Amazon Alexas Experience Exhibition på CES i Las Vegas. At deltage på messen er et led i bestræbelserne på at nå nye markeder, hvor USA står øverst på listen.
Orbital ser en betydelig stigning i efterspørgslen efter løsninger til at bruge vand og energi på en mere effektiv måde. Virksomheden ekspanderer hurtigt på sit hjemmemarked og kigger nu på andre markeder, hvor efterspørgslen også er meget stor.
At præsentere Orbital Shower på CES er derfor et naturligt skridt i forberedelserne til lanceringen af Orbitals produkter på det amerikanske marked i løbet af det kommende år.
-– Det bliver meget spændende at møde vores amerikanske kunder på CES 2023. Vi ved, at situationen, når det gælder vandmangel, er kritisk i mange områder af USA. Det kræver banebrydende løsninger, og vi ser frem til at arbejde på løsningen sammen med dedikerede partnere og kunder, siger Mehrdad Mahdjoubi, administrerende direktør for og grundlægger af Orbital.
At man netop udstiller i samarbejde med Amazon, skyldes, at Amazon Alexa Fund valgte at investere i Orbital i sommeren 2022.