Orbital og BWT i nyt partnerskab
København, Danmark.Orbital og BWT i banebrydende partnerskab for at ændre vores tankegang om vandforbrug og energieffektivitet i vores daglige liv.
Orbital Shower udfordrer varmecentralerne til at energioptimere i endnu højere grad end der bliver gjort i dag. Orbitals cirkulære brusesystem sparer op til 90% vand i forhold til traditionelle brusere og der bruges samtidig markant mindre energi til opvarmning.
- Med et faldende behov for vand, falder behovet tilsvarende for varmt vand. Vi har derfor fokus rettet mod varmecentralen, for både at sikre beholderen tømmes, og at dimensioneringerne passer. Vi forventer en justering i størrelsen 50-60 procent på beholderstørrelsen, fortæller Jesper Schmidt Gadegaard, Orbital.
På ét bad sparer du omkring 35 liter vand, hvilket er det samme som et typisk drikkevandsbehov på en måned. På bare 14 dage har du sparet et års forbrug. Dette bidrager til en bedre udnyttelse af vores vandressourcer og en mere bæredygtig fremtid.
For at sikre problemfri drift og lang levetid for Orbital Shower, er et blødgøringsanlæg afgørende. Orbital Systems har derfor valgt BWT som deres betroede partner.
BWT er kendt for deres ekspertise inden for vandbehandling og deres engagement i bæredygtighed. Partnerskabet mellem BWT og Orbital er baseret på en fælles vision om at beskytte vores planets mest dyrebare ressource: vand. Med BWT’s store viden og erfaring inden for vandbehandling markerer samarbejdet en milepæl i søgen efter smartere vandforbrug i vores hjem.