Grundvand i fokus på World Water Day
Temaet for World Water Day 2022 er grundvand.Hos Orbital arbejder vi med smarte vandbesparelser hver dag, men World Water Day er en særlig vigtig dag for os, da verden sætter opmærksomhed på vigtigheden ved vand.
Grundvand er kilden til drikkevand for halvdelen af verdens befolkning. Det er en uundværlig og usynlig kilde til liv, som er truet af forurening, sløseri og konflikter. Overalt på vores planet påvirker vandmangel menneskers daglige liv, men alligevel betragter vi vand som en uudtømmelig ressource, som vi tager for givet. Måske fordi det ikke ses, før det er for sent? Dette skal ændres hurtigt, og ændringen skal ske i din og min hverdag.
Mange mennesker tror, at vandmangel ikke vedrører dem. Det er på tide at tænke anderledes. For et år siden i dag advarede forskere om, at omfattende tørkeperioder snart bliver hverdagskost i Europa. Det vil have alvorlig indvirkning på muligheden for at finde frisk grundvand – ikke kun til drikkevand, men også til vanding og fødevareproduktion.
I Sydsverige er vi vant til vandbegrænsninger hver sommer, og på Gotland er det en del af hverdagen hele året rundt. Det er en situation, som vi er nødt til at løse her og nu, og vi hos Orbital ønsker at være en del af den løsning. Halvdelen af vandet i dit hjem bruges på badeværelset, så hvorfor ikke starte der? For eksempel som i projeket Vidhave på Gotland, hvor cirkulær teknologi fra Orbital sparer vand og energi.
– Du behøver ikke at ofre din komfort for bæredygtighed – du har bare brug for en smartere løsning. Alle ændringer starter med én person, og denne ændring starter i dit badeværelse. Det er på tide at holde op med at tage vores vand for givet, siger Mehrdad Mahdjoubi, administrerende direktør for og grundlægger af Orbital Systems.