Malmø, Sverige, 25. januar 2022 – ORBITAL SYSTEMS INC., verdensledende innovatører inden for smart teknologi til vandøkonomisering i hjemmet, har sikret 23 millioner US dollar i en målrettet nyemission.

Orbital Shower

Selskabet har fået stor opmærksomhed for sit første produkt – verdens første cirkulære brusesystem, som giver mulighed for betydelige besparelser på vand og energi – og har øget sin omsætning med 100% for tredje år i træk.

Investeringen skal bruges til at sætte farten op på den kommercielle ekspansion og øge produkttilbuddet. Dette vil yderligere etablere Orbital som de eneste på markedet, der kan tilbyde mindsket vand- og energiforbrug uden at gå på kompromis med brugernes komfort. Det næste Orbitalprodukt bliver lanceret i 2022.

Orbital Shower

Blandt de nye investorer findes førende spillere i den nordiske ejendomsbranche, såsom K2A, M2 Asset Management AB, Stena AB, Polar Growth AB (del af Polar Structure AB) og Vatio AB, mens eksisterende investorer, der deltager, omfatter Niklas Zennström (bestyrelsesmedlem), Peter Carlsson (bestyrelsesmedlem), Investment AB Öresund, Philian AB, Formica Ventures AB og C. Ehrnrooth Family Office.

CEO founder mehrdad mahdjoubi Orbital Shower

“Vi er meget glade for, at førende ejere af fast ejendom og udviklere ser så tydelige fordele ved vores teknologi, at de vælger ikke bare at købe vores produkter, men at investere i selskabet. Med øgende vandmangel globalt og energipriser, der stiger hastigt, er der et åbenlyst momentum for Orbital og vores løsninger til at spare vand og energi uden at gå på kompromis med komforten. Denne investering giver os mulighed for at opskalere kommercielt og sætte farten op i forhold til at få verden til at bruge vand smartere.”

siger Mehrdad Mahdjoubi, grundlægger og adm. direktør.

Orbital Shower

Halvdelen af energiforbruget i en almindelig husholdning går til at opvarme vand til bruse- og karbade. I en traditionel bruser opvarmes vandet til at blive brugt én eneste gang, inden det skylles ud i afløbet. Orbital Shower er verdens første cirkulære brusesystem. Det renser og recirkulerer vandet i realtid med en mere præcis styring af vandtryk og temperatur. Dette kan spare op til 90% af vandet og op til 80% af energien i forhold til en traditionel bruser. Orbital Shower er en revolutionerende løsning, der er tilgængelig for kunder allerede i dag, og er bare den første i rækken af produkter fra Orbital Systems.

ABG Sundal Collier har fungeret som finansiel rådgiver for ORBITAL SYSTEMS INC. i investeringsrunden.

Orbital Shower

For mere information og presseforespørgsler kan du kontakte:
Peter Bixe peter.b@orbital-systems.com +46 763 27 08 89

Orbital Systems blev grundlagt i 2012 af Mehrdad Mahdjoubi som et resultat af et projekt mellem NASA og Lunds Universitet. Selskabet har en global portefølje på flere end 100 patenter samt showrooms i Malmø, København og Stockholm. www.orbital-systems.com

Vil du have mere information og nyheder om vand, energi og Orbital Systems tilbud? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her: