Den svenske iværksætter Mehrdad Mahdjoubi kom på idéen, der revolutionerer vandforbruget af i dag. Nu kan omstillingen til en mere bæredygtig verden begynde på dit eget badeværelse – med et langt brusebad.
Han har opfundet et brusesystem, der sparer op til 90% af vandet og 80% af energien. Innovationen har vakt stor opmærksomhed, og hans virksomhed Orbital Systems har tiltrukket investorer som H&M-familien Persson og Skype-grundlæggeren Niklas Zennström.
Mehrdad Mahdjoubi fortæller, at idéen blev født i NASA, hvor hans opgave var at skabe forudsætninger for at leve i rummet. Der så han samfundet på jorden med helt nye øjne.
– Jeg indså, at den måde, vi håndterer vand på i dag, er absurd, rent ud sagt, siger Mehrdad.
Hvorfor er nutidens måde at bruge vand på forkert?
– Vi kan sammenligne det med el. For 100 år siden arbejdede alle i energibranchen på "supply-siden". De pumpede mere olie, kul eller gas op, så der var nok til alle, der havde brug for el.
– I dag har vi indset, at vi ikke bare kan bygge flere kernekraftværker. Vi bliver nødt til at bruge el på den rigtige måde og med måde. Derfor har vi led-lamper, energimærkning på køleskabe, batteriløsninger og solpaneler – en hel industri, der gør el-forbruget smart og effektivt.
– Ser du derimod på verdens vandhåndtering, så fungerer den stort set på samme måde som for 100 år siden. Alt handler om at producere mere vand. Vi bygger større og større afsaltningsanlæg, bassinrensningsværker og vand- og kloaksystemer, der skal forsyne den stadigt voksende befolkning med vand. Ingen arbejder på, hvordan vi kan bruge vandet smartere.
Hvorfor er det dårligt at bruge meget vand?
– Det koster energi og mange penge for samfundet. Det betales for den største del af vores fælles skattepenge, så ingen privatpersoner kender den reelle omkostning. Samfundet betaler større og større beløb – og får i øjeblikket ingen incitamenter til at skabe løsninger, der kan spare både penge og passe på miljøet.
Du har sagt, at Orbital Systems ønsker at skabe et paradigmeskifte i forhold til, hvordan verden bruger vand. Vil du fortælle os om det?
– Vi vil lægge fundamentet til, at vi alle kan begynde at bruge vand smartere. I Sverige bruger vi 200 liter vand per person hver dag. Kun 5 liter er det vand, vi drikker og laver mad med. Alligevel renses og steriliseres alt det vand, vi bruger, som om vi skulle drikke det, helt unødvendigt.
Så første trin var at lave et brusebad?
– Ja, brusebadet er det, der forbruger den største mængde vand derhjemme. 70 liter hver dag!
Hvordan virker Orbital Shower-brusesystemet?
– Du køber en bruser, men får også et skjult minirensningsanlæg på dit eget badeværelse. Det, vi har udviklet, er nemlig revolutionerende vand- og energigenanvendelsesteknologi.
– Brusesystemet sparer op til 90 procent af vandet, der renses og opvarmes til den rigtige temperatur igen. Og fordi vandet allerede har næsten den rigtige temperatur, spares der også omkring 80 procent af energien, sammenlignet med at tage brusebad under en almindelig bruser.
Så i stedet for at tage brusebad i 70 liter vand, er 7 liter nok?
– Præcis, og alligevel er din bruseoplevelse bedre. Vores idé er aldrig at gå på kompromis med oplevelsen. Hvis en løsning skal slå an, skal oplevelsen være mindst lige så god som et almindeligt brusebad. Helst bedre.
Det lyder som et stort arbejde at ændre verdens vandforbrug.
– Jeg er overbevist om, at magten til forandring ligger hos de enkelte virksomheder – og hos de enkelte forbrugere. Virksomhederne skal udvikle løsninger, der er gode for planeten – og som folk rent faktisk vil købe. Det er det, vi gør hos Orbital Systems.
– I fremtiden vil vi udvikle løsninger til for eksempel opvaskemaskinen og vaskemaskinen. Målet er at kunne forbinde hele ejendommens vandforbrug til systemet. Det ville betyde, at hver persons totale vandforbrug går fra 200 til 20 liter.
– Det tager bare lidt tid. Vi er en lille virksomhed, vi er alene om det, vi gør – og vi skal drive en hel samfundsændring.